Kampen om de fire pladser

I 2017 afholdes der VM i Tumbling. Konkurrencen afholdes til november i Sofia, Bulgarien.

GymDanmark – Tumbling har i løbet af september afholdt tre konkurrencer, som har haft til formål at udvælge de fire herre og fire damer, som skal repræsentere Danmark ved Verdensmesterskaberne. Ved disse konkurrencer har gymnasterne skulle forsøge at score VM point. Disse point scores ved opfyldes af en række krav. Gymnasterne har mulighed for at score point for både deres samlede vanskelighed for to øvelser samt deres samlede score for to øvelser. Du kan læse alle kravene her

Den første konkurrence blev afholdt d. 3/9/2017. Følgende gymnaster stillede klar ved konkurrencestart:

Damer

PAGÅRD Ida – Outrup GUB

LANNG Janneke – Vestjysk GF

NØRBY Johanne – Odense GF

ØRSKOV Sara – Outrup GUB

MØLLER Katrine – Svendborg GF

HANSEN Sara La Cour – Odense GF

Herre

SØGAARD Christoffer – Outrup GUB

MATTHIESEN Adam – Odense GF

STEFFENSEN Rasmus – Silkeborg P/D

BREDVIG Alexander – Outrup GUB

GREEN Elias – Vestjysk GF

ERBS David – Odense GF

ESKESEN Magnus – Odense GF

HVIDEMOSE Johan – Odense GF

SØRENSEN Rasmus – Silkeborg P/D

HANSEN Rasmus Beck – Odense GF

Hos damerne havde Janneke Lanng fra Vestjysk GF debut på deltagelse ved udtagelse til en international Tumbling konkurrence. Målet var at lave dobbelt hofte og full in som slutspring på øvelserne. Desværre blev Janneke’s anden øvelse ikke helt som ønsket og hun endte med at gentage dobbelt hofte som slutspring, og fik derfor ikke vanskelighedsscore for slutspringet på hendes anden øvelse.

L1003311

Ida Pagård fra Outrup GUB har gennem sidste sæson arbejdet hårdt for at komme tilbage på toppen af dansk Tumbling. Ved første testkonkurrence viste hun da også, at hendes indsats har båret frugt. Efter en knapt så heldig første øvelse, steppede Ida op og fik smidt en lukket full in på som slutspring i anden øvelse.

Efter en lang periode med pause fra konkurrence deltagelse grundet noget skruekuller meldte Sara La Cour fra Odense GF sig ind i kampen om de fire damer pladser ved VM. Ved første testkonkurrence fik hun gennemført to øvelser og fik vist, at hun er på vej tilbage fra hendes pause i fuld fart. Desværre var hendes anden øvelse ikke helt god nok til, at hendes slutspring – en lukket full in – kunne landes på benene, og hun måtte sætte knæene i, i landingen, hvorfor hendes full in ikke talte med i hendes samlede score.

L1003307

Johanne Nørby har gennem sidste halvår af sidste sæson været på vej tilbage på toppen efter en skade i foden. Hendes øvelser ved første testkonkurrence bar præg af hendes mange årige erfaring med gamet. To gennemførte og flotte øvelser hvor hun i første øvelse lavede whips til dobbelt strakt og i en anden øvelse lavede whip hel til strakt full in. En flot præstation som gav hende en samlede vanskelighedsscore på 8,4 – nok til at Johanne scorede 9 VM point udelukkende på hendes vanskelighed. Ydermere fik hun en samlet score på 63,300 som resulterede i yderligere 9 VM point. Det gav Johanne en samlet sum af VM point på 18.

Uden rigtig sommerpause fra træning, grundet deltagelse ved World Games, var Sara Ørskov fra Outrup GUB alligevel klar fra start ved første VM testkonkurrence. Endda i bedre form end nogensinde. Sara lavede to suveræne øvelser hvor hendes første øvelse indholdt to dobbelt spring. Sara scorede samlet 20 VM point allerede ved første testkonkurrence.

PRO22852

I herre rækken var Christoffer Søgaard fra Outrup GUB vendt tilbage efter sit ophold i Cirque Du Soleil. Med et par måneders intensiv Tumbling træning gjorde han god figur for Outrup GUB ved første testkonkurrence. Desværre væltede han sin trippelt lukket i første øvelse, og fik den derfor ikke godkendt, hvilket betød at han samlet fik en lav score for sin præstation. Dog fik han vist, at han er på vej tilbage i gamet og går ben hårdt efter at udfordre de bedste indenfor dansk Tumbling.

Rasmus Steffensen fra Silkeborg Pigerne & Drengene gennemførte to øvelser men måtte efter et godt forsøg på at rede landingen i sin trippelt lukket lade sig rulle. Springet blev godkendt, men faldet resulterede i et højt fradrag på hans landing. Rasmus endte med en samlet vanskelighedsscore på 19,3 hvilket betyder at han høstede 10 VM point udelukkende på sin vanskelighedsscore. Udover de 10 vanskelighedspoint scorede Rasmus en samlet score på 69,800 hvilket gav ham yderligere 6 VM point. Hans sum af VM point var derfor 16 efter første testkonkurrence.

PRO22837

Youngsteren David Erbs fra Odense GF markerede sig i senior konkurrencen ved at ende på 2. pladsen ved første testkonkurrence. Hans samlede score på 68,100 gav ham 4 VM point.

Udover Rasmus Steffensen og David Erbs var først testkonkurrence ikke præget af høje karakterer og VM point. Rasmus og David var efter første testkonkurrence de eneste to herre, som havde scoret VM point.

Video af første testkonkurrence

Video af Michael Moselund Hansen
Resultat af første testkonkurrence kan ses her

Anden konkurrence blev afholdt d. 16/9/2017. Følgende gymnaster stillede klar ved konkurrencestart:

Damer

PAGÅRD Ida – Outrup GUB

NØRBY Johanne – Odense GF

ØRSKOV Sara – Outrup GUB

MØLLER Katrine – Svendborg GF

LANNG Janneke – Vestjysk GF

HANSEN Sara La Cour – Odense GF

Herre

GREEN Elias – Vestjysk GF

ERBS David – Odense GF

ESKESEN Magnus – Odense GF

SØGAARD Christoffer – Outrup GUB

HVIDEMOSE Johan – Odense GF

STEFFENSEN Rasmus – Silkeborg P/D

MATTHIESEN Adam – Odense GF

BREDVIG Alexander – Outrup GUB

SØRENSEN Rasmus – Silkeborg P/D

Denne konkurrence var ikke nogen udpræget succes. På damesiden blev der begået mange fejl i form af ikke gennemførte øvelser, fald eller rytme brud på øvelsen, som resulterede i nedgearing af slutspringet.
Det lykkedes dog et par af pigerne at score VM point pga. høje vanskelighedsscore.

Pointstilling efter anden testkonkurrence – Damer

Navn Vanskelighedspoint Samlet score point Samlet sum af VM point
NØRBY
Johanne
Odense GF
15 9 24
ØRSKOV
Sara
Outrup GUB
10 10 20
PAGÅRD
Ida
Outrup GUB
6 0 6
LANNG
Janneke
Vestjysk GF
0 0 0
MØLLER
Katrine
Svendborg GF
0 0 0
HANSEN
Sara La Cour
Odense GF
0 0 0

 

PRO23534

 

På herresiden var kvaliteten også skiftende. De to herre som gjorde sig bemærket var Rasmus Gaarde Sørensen & Adam Matthiessen som begge gennemførte et flot sæt øvelser og scorede yderligere point til regnskabet.
Adams præstation skaffede ham en samlet sum af VM point på 17. Dette var nok til at placere ham øverst i konkurrencen om de fire pladser.

 

Pointstilling efter anden testkonkurrence – Herre

Navn Vanskelighedspoint Samlet score point Samlet sum af VM point
MATTHIESEN
Adam
Odense GF
8 9 17
STEFFENSEN
Rasmus
Silkeborg P/D
10 6 16
ERBS
David
Odense GF
0 4 4
SØRENSEN
Rasmus
Silkeborg P/D
4 0 4
BREDVIG
Alexander
Outrup GUB
0 0 0
GREEN
Elias
Vestjysk GF
0 0 0
HVIDEMOSE
Johan
Odense GF
0 0 0
ESKESEN
Magnus
Odense GF
0 0 0
SØGAARD
Christoffer
Outrup GUB
0 0 0

Video af anden testkonkurrence

Video af Michael Moselund Hansen
Resultat af anden testkonkurrence kan ses her

Sidste og afgørende konkurrence blev afholdt d. 17/9/2017. Følgende gymnaster stillede klar ved konkurrencestart:

Damer

PAGÅRD Ida – Outrup GUB

NØRBY Johanne – Odense GF

ØRSKOV Sara – Outrup GUB

MØLLER Katrine – Svendborg GF

LANNG Janneke – Vestjysk GF

HANSEN Sara La Cour – Odense GF

Herre

GREEN Elias – Vestjysk GF

ERBS David – Odense GF

ESKESEN Magnus – Odense GF

SØGAARD Christoffer – Outrup GUB

STEFFENSEN Rasmus – Silkeborg P/D

MATTHIESEN Adam – Odense GF

BREDVIG Alexander – Outrup GUB

SØRENSEN Rasmus – Silkeborg P/D

 

Allerede under opvarmningen var det nemt at mærke i hallen, at det var nu eller aldrig. Nerverne sad helt uden på tøjet hos både herre og damer.

Damerne kickstartede konkurrencen hvor næsten alle leverede flotte og sikre øvelser.
Specielt bemærkelsesværdigt var det at de fleste af pigerne fik sat full in lukket på som slutspring på deres twist pass øvelse og dermed opfyldte kravet om en skrueøvelse som indeholdt et dobbelt roterende spring med minimum én skrue.

L1003375

 

Johanne viste klart og tydeligt hvorfor hun allerede har repræsenteret Danmark ved op til flere internationale konkurrencer. Hendes øvelser ved sidste testkonkurrence var fyldt af overskud, stil kraft og sikkerhed.

De mange flotte øvelser, blandt pigerne, resulterede da også i mange glædes udtryk og et højt humør i hallen.

 

L1003308

PRO23523

 

Herrerne var også tændte forud for den sidste testkonkurrence. Den helt store konkurrence lå mellem Rasmus Gaarde Sørensen og David Erbs. Både Rasmus og David havde inden sidste konkurrence indsamlet 4 point og kæmpede derfor tæt om den tredje plads på VM holdet.

Rasmus Steffensen sparkede gang i herre konkurrencen med en super flot straight pass øvelse med to gange dobbelt strakt til trippelt lukket. Med en stilkarakter på 26,2 og en vanskelighedsscore på 10,0 var vejen lagt for resten af konkurrencen.
Undervejs i konkurrencen blev der kun begået småfejl, i det store billede leverede herrerne en flot konkurrence med mange gennemførte øvelser med høj vanskelighed.

I konkurrencen kiksede David Erbs desværre sin første øvelse og tabte derved vigtige point i kampen om en eventuel VM deltagelse.
I modsætning gik alt som planlagt for Rasmus Gaarde Sørensen og med to fornuftige øvelser trak han fra David i kampen om den tredje plads på VM holdet.

 

L1003332

Video af tredje testkonkurrence

Video af Michael Moselund Hansen
Resultat af tredje testkonkurrence kan ses her

Efter en vellykket sidste testkonkurrence er de fire herre og damer, som skal repræsentere Danmark ved VM i Sofia til november fundet.
Truppen består af følgende gymnaster:

Damer

NØRBY Johanne – Odense GF

PAGÅRD Ida – Outrup GUB

ØRSKOV Sara – Outrup GUB

MØLLER Katrine – Svendborg GF

Herre

MATTHIESEN Adam – Odense GF

WESCH Anders – Odense GF

SØRENSEN Rasmus – Silkeborg P/D

STEFFENSEN Rasmus – Silkeborg P/D

 

L1003409

Flere billeder fra testkonkurrencerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *