Power Series 2 – 2017

 

Power Series 2 – 2017 blev afholdt i Idrætscenter Vest i Holstebro, med VGF89 som arrangerende klub.

336 gymnaster stillede klar ved konkurrence start. Hvilket var 17 tumblere mere end ved Power Series 1 tilbage i oktober – hvor der ellers i forvejen var tryk på hallen – og dette endda på trods af det lave deltagertal blandt senior gymnasterne.

Konkurrence start blev af blandede årsager forsinket og derfra fortsatte forsinkelserne. Efter de indledende runder var konkurrencen forsinket ca. 45min. bag tidsplanen. Dog samarbejdede både den arrangerende klub, dommerne, trænere og gymnaster effektivt, hvilket resulterede i, at konkurrencen ikke blev yderligere forsinket.

 

Hele set-upet omkring konkurrencen var super flot, godt med plads til både gymnaster og publikum. Den eneste undtagelse i forbindelse med set-upet var, at programmet var sendt ud med opvarmningstider for fiberbaner, dog var der ingen opvarmningsfiberbane – en svipser, som kan ske for alle arrangerende klubber, men en problemstilling som bør nævnes i forbindelse med set-upet. Konklusionen på dette må være, at der tidligt og præcist skal være kommunikation ud til de deltagende klubber, så man fra både den arrangerende klubs og GymDanmark Tumblings side er sikre på, at ingen forventer noget og oplever noget andet.

 

 

Som nævnt var senior rækkerne præget af afbud, blandt andet grundet VM gymnasternes tidligere afrejse mod Sofia søndag morgen. I alt deltog 4 senior damer og 6 senior herre.

På dame siden var Sara Ørskov den eneste af de 4 damer, som er udtaget til VM, som var deltagende ved konkurrencen i lørdags. Hun leverede en fornuftig præstation, som vidner om, at hun er klar til VM senere i denne uge.

Janneke Laang, som er det nyeste medlem af den danske senior landsholds trup, var præg hendes job som sportschef for VGF89, både ansvarlig for stævnet og deltagende gymnast. Det kunne formodes, at dette ville have en negativ effekt på hendes præstationer som gymnast, men tværtimod! Janneke var mildest talt flyvende. Op mod VM udtagelsen knoklede hun for, at opfylde VM kravet om et twist pass med minimum ét dobbelt spring. Dette lykkedes desværre ikke ved VM udtagelserne. I lørdags droppede Janneke whip hel’en, men var fast besluttet på, at den lukkede full in skulle sættes på en øvelse i konkurrence. I de indledende runder bragede hun ned af banen, og fik allerede i hendes første øvelse på dagen banket whips til full in afsted. En personlig sejr, samt en stærk visuel kommentar til hele dame siden af dansk tumbling om, at Janneke går ben hårdt efter international konkurrence deltagelse i den nærmere fremtid.

 

 

Natascha Larsen debuterede i elite-rækken og leverede 4 gennemførte øvelser. En ny spiller melder sig altså ind på senior dame siden. En behagelig udvikling i den ellers til tider tynde række.

 

 

På herre siden var Jeppe Tvedebrink tilbage efter et skadesforløb. Han lavede pæne og sikre øvelser, som kvalificerede ham på 1. pladsen inden finalerne. I finalerne fik publikum en overrækkelse da Magnus Eskesen, som ellers har haft en periode efter VM udtagelserne, hvor niveauet har været lidt nede, pludseligt steppede op. Med første finale øvelse som hed strakt full full til triff lukket, var alle i hallen spændte på, hvad hans anden øvelse mon kunne være. Magnus bankede en DB strakt til whip op i triff lukket afsted. Med de to øvelser markerede han sig endnu en gang på tumbling kortet. Desværre var den bemærkelsesværdige finale præstation ikke nok til at vælte Jeppe af 1. pladsen og Magnus måtte nøjes med en 2. plads.

 

 

På børne siden var der rigtige mange fine øvelser med flot stil og vanskelighed. En øvelse stikker dog ud i mængden. Sola Kathrine Thomsen, fra Outrup GUB, lavede nemlig i de indledende runder en øvelse med whips til DB lukket. Med hendes blot 10år blev hun den yngste pige i DK tumbling historie til at udføre DB lukket som slutspring på en elite-række øvelse. Super flot arbejde af både hende og hendes træner Christian Søndergård Hansen.

 

Video af Christian Søndergård Hansen

 

 

 

 

Resultater fra Power Series 2 kan findes her:
https://sporttech.io/events/cd030ccc-a971-434d-642c-4fb15beb6e1c/ovs/event/TUM

 

 

Det næste store tumbling eventyr er allerede i fuld gang. De 4 damer og de 4 herre som er udtaget til VM rejste søndag morgen tidligt mod Sofia, Bulgarien. De er ankommet og har haft deres første træning. På det video der er lagt ud fra danskernes første træning ser det bestemt ud som om, at de er klar. Gymnasterne udtaler selv på deres Instagram-profil, at de er glade for banen, og de forhold de har under deres ophold. Hvis du ønsker at følge med kan det anbefales, at følge TumblingLandsholdet på instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *