Power Series 3 – aka ‘CrashCup’ 2018

Lørdag d. 13/01/2018. Uret viser 5.30, da jeg sætter mig i bilen og kører mod Svendborg, nærmere bestemt SG Huset, for at være med ved Power Series 3, 2018. Et hurtigt stop, på en tankstation, efter kaffe, og ellers bare afsted – men… Kl. 7.00, lige på den anden side af lillebælt vælger bilen, at den ikke ønsker at fortsætte rejsen mod Svendborg. Længe leve forsikring og vej hjælp! 30min senere ankommer Falckmanden, som konstaterer, at han ikke kan lave bilen på stedet. Han bringer derfor mig & Emma (gymnast, med i bilen) til Fredericia og kører bilen til mekaniker i Silkeborg. Heldigvis er familien Isager bag os på turen, og kan samle os op i Fredericia og tage os med til SG Huset. Pyha.

Så langt så godt. Kl. bliver altså 9.00 før jeg ankommer i hallen, og indmarch er i fuld gang. Konkurrencen startede 5min senere end planlagt, da alle dommerborde lige skulle være klar. Desværre virkede teknikken ikke, og livescore var offline det meste af de indledende runder. Heldigvis fik Michael Moselund teknikken til at spille, og livescore var oppe at kører før finalerne.

Konkurrence sektionen i GymDanmark Tumbling har gennem denne sæson arbejdet hårdt for, at optimere konkurrencerne. Herunder både at gøre dem mere tilskuer venlige samt at gøre flowet i afviklingen af konkurrencerne mere flydende.
Af tiltag som har kørt gennem denne sæson kan nævnes:

  • 2 luftbaner. 1 til begynder rækkerne og 1 til C- & B-rækkerne.
  • Opvarmningshal med opvarmningsbaner.
  • Nummerudlevering før startgrupperne stiller klar til two touch.
  • Løbende præmie overrækkelse, når finalerne for de enkelte rækker afsluttes.

Disse tiltag har været med til, at selvom antallet af deltagere er stødt stigende, så er konkurrencerne ikke blevet længere.
Ved denne konkurrence havde konkurrence sektionen besluttet, at have en fast speaker på, gennem hele konkurrencen. Christian Søndergaard var udvalgt til denne opgave. Christian sørgede for at holde publikum, gymnaster og trænere opdateret med evt. forsinkelser, samt at oplyse om diverse fradrag og bedømmelser. At Christian var i stand til at have det fulde overblik og brede det ud, så det var synligt, skabte liv i konkurrencen. Det gjorde, at tilskuerne havde bedre forudsætninger for at følge med i resultater, forsinkelser, og samtidigt fik mulighed for at lærer endnu mere om Tumbling.

Selvom Power Series 3 er den tredje i rækken af Power Series i sæsonen, er det altid den første konkurrence i det nye år. Dette betyder også, at de fleste gymnaster kommer tilbage fra juleferie og skal nå, at ramme konkurrenceformen på halvanden til to ugers træning. Man kunne forvente, at niveauet ville være sat lavere ved denne konkurrence, og på en måde kan man sige det var. Tidligere har denne konkurrence været kendt som ‘Crash Cup’, grundet de mange fald i løbet af dagen. I 2016 blev der dog leveret super flotte øvelser og færre fald end tidligere år. Anders Wesch satte den endelige ende på konkurrencens øge navn, da han bragede, på daværende tidspunkt, ny dansk vanskelighedsrekord af ved Power Series 3, 2016.

I år gik procenten af genenmførte og vellykkede øvelser desværre ned igen. Niveauet var på papiret højt, men formen på mange gymnaster kunne ikke matche det forventede niveau. Senior herre konkurrencen var præget af fald, kiks og dumme fejl. I finalen handlede det for herrene om, at gennemfører sikre øvelser, hvis man ønskede en plads på podiet. To herre var dog i ganske fornuftig form. Elias Green (VGF89), som endte på en velfortjent 1. plads, fandt sin tripple back frem igen, og med mere sikkerhed end tidligere set. Mikkel Jørgensen (OGF), som både var deltagende i Tumbling & DMT, havde lagt i ovnen til nye øvelser i finalen, og levede op til de høje forventninger. Med en imponerende præstation i finalen endte han på en 3. plads.

På senior dame siden så det i midlertid anderledes ud. Niveauet her har været stigende gennem de sidste par år, og særligt i denne sæson, har damerne leveret flotte præstationer. Denne konkurrence var ingen undtagelse. Ida Pagård, som i denne sæson har gjort come back, leverede en magtdemonstration af en anden verden, og bragede sammme sæt øvelser af, som vi gjorde ved VM tidligere i sæsonen. Hendes konstante niveau resulterede i en flot og meget velfortjent 1. plads.
Freja Sørensen, som har været ude i en længere periode grundet en skade i foden, var med, men måtte nedjustere hendes niveau. Sikre øvelser og en stor konkurrenceerfaring gav hende en 3. plads.

Der var en dame, som leverede et fremragende resultat – Johanne Nørby. I finalen var Johanne fast besluttet på, at blive den første danske kvinde til at whippe ud af DB strakt i begge øvelser. Første omgang lavede hun rondat whip flik DB strakt whip whip whip DB lukket. I anden øvelse lavede hun rondat whip whip whip DB strakt whip flik DB lukket. Desværre var anden omgang presset, og hendes DB lukket blev kun lige revet rundt, med en landing på knæene.

Hvorfor er hun så værd at fremhæve? Som sagt var Johanne fast besluttet på, at blive den danske kvinde til, at konkurrere to øvelser med et DB spring på midten af banen i begge øvelser. Mega sejt!

Næste store Tumbling eventyr er EM udtagelserne d. 10/2 & 24/2 2018.


2 tanker om “Power Series 3 – aka ‘CrashCup’ 2018”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *