Første testkonkurrence – EM udtagelse 2018

I lørdags afholdte GymDanmark – Tumbling, første testkonkurrence i forbindelse med EM udtagelsen 2018. Konkurrencen var åben, hvilket betød, at alle danske gymnaster har haft mulighed for at tilmelde sig. Selve udtagelsen består af 2 testkonkurrencer, hvor gymnasterne har mulighed for at score point. Læs mere om pointsystem mv. her.

Alle tilmeldte gymnaster var inviteret til fortræning fredag aften, hvor der var mulighed for at tilpasse tilløb og mærke konkurrence banen, inden testkonkurrencen lørdag. Allerede ved fortræning var det tydeligt, at junior pige og senior dame rækken ikke var i top form. Pige/dame siden er desværre præget af skader. Dertil kommer yderligere et krav, allerede hos junior pigerne, om et twist pass. Hvilket betyder, at mange junior piger får svært ved, at score høj nok vanskelighed i deres øvelser til, at score point i udtagelsen. På herre siden så det til gengæld anderledes ud. Flere af de danske junior og senior drenge/herre gymnaster ramte et rigtig flot niveau allerede ved fortræningen, fredag aften.

Juniornes konkurrence startede kl. 15.00 med 15 minutters opvarmningstid på banen. Herefter sprang alle junior gymnasterne, både drenge og piger, i en fælles startgruppe. På pige siden var det kun SCHERREBECK Josefine (FE) der scorede point. Fire point blev det til fra hendes siden, grundet hendes samlede vanskelighed. På drenge siden scorede både ABILDGAARD Martin (SPD), WINTHER Adam (FE) & KRAMER Sofus Møller (FE) point. Martin & Adam ligger sig i spidsen med hele 16 point, og har dermed mere eller mindre sikret deres udtagelse til EM.

På dame siden var det kun den allerede forhåndsudtagede PAGÅRD Ida, som scorede point. Ida scorede 8 point for sin samlede vanskelighed.

På herre siden var præstationerne svingende, med en overvægt af fine øvelser. Dog var det kun STEFFENSEN Rasmus (SPD) (allerede forhåndudtaget) & ERBS David (OGF), der scorede point. Rasmus endte med hele 20 point, for sin utrolige præstation. Første øvelse fra hans side var: rondat strakt full full whip flik DB strakt whip flik Miller strakt. David leverede øvelser med nok vanskelighed til at score 4 point. Hvilket giver ham en føring i kampen om den sidste herre plads på det hold, som skal repræsentere Danmark ved EM.

Næste og sidste testkonkurrence bliver afholdt d. 24 februar 2018 i Odense.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *